Minikonfirmand. 

”Kend din kirke”.  

Minikonfirmandforløbet i Ormslev Kirke kalder vi ’Kend din kirke’.

Formålet med forløbet er at gøre børnene fortrolige med kirken – og alt det, der foregår i kirken. På børnehøjde får de indblik i den kristne tradition, som den udfoldes i bibelfortællinger og kirkehøjtider, og i, hvordan det kristne liv kan udleves i praksis.

Minikonfirmanderne skal lege, synge, tegne, høre bibelhistorie, spille rollespil, gå på opdagelse i kirken, på ’tour de kirkegård’ og op at se den flotte udsigt fra kirketårnet.

Desuden kommer minikonfirmanderne til at medvirke ved en børnegudstjeneste, hvor også forældre, søskende, bedsteforældre og alle andre interesserede inviteres til at deltage.