Du er her: 
søndag10nov2019

J.S. BACH ORGELKONCERT ved 300 års altertavle jubilæum

søndag10nov2019 kl. 16:00 - 17:00

ASGER TROELSEN, orgel. Johann Sebastian Bach orgelværker
komponeret for 300 år siden, hvor Ormslev Kirkes altertavle fik sit nuværende udseende.

Ved koncerten kan bl.a. høres den FESTLIGE J.S. Bach KONCERT i G-DUR for orgel, og mange flere skønne BACH orgelværker samt koraler.

Koncerten er afslutning på 300 års fejringen af Kirkens altertavle fra 1719, idét Johann Sebastian Bach (1685-1750) komponerede de fleste af sine orgelværker netop i samme periode. Dette mens han var organist og kammermusiker hos hertugen i Weimar 1708-17, og derefter var ansat som hofkapelmester i Köthen (Sachsen-Anhalt) 1717-23.   

Alle inviteres også til at synge med på enkelte salmer, fra dengang altertavlen stod færdigmalet i 1719.

og...koncerten er også første orgelkoncert på kirkens orgel, efter orglets store renovering i 2018, hvorunder orglet bl.a. fik tilført en ny Rørquint 2 2/3 stemme samt blev intoneret til varm nutidig klang.

Entré 50,- kr. ved indgangen fra kl. 15:30

Børn og unge under 18 år, GRATIS       

Om "kirkens orgel"

Kirkens dejlige smukt klingende orgel, har 13 stemmer, to manualer og pedal, og er bygget til Ormslev Kirke i 1976 af Bruno Christensen & Sønner, der også har forestået nyrenoveringen.

Om ”Asger Troelsen”

Asger er organist og kantor ved Ravnsbjergkirken i Viby J., er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium hos Domorganist Anders Riber, og har desuden studeret hos Marie-Claire Alain i Toulouse Frankrig, samt hos Floor Peters i Belgien.

Asger blev ansat i Ravnsbjergkirken i 1977, og har gennem årene haft en stor koncertvirksomhed, dels som solist dels som den ene del af Duo Danica - både i indland og udland - i USA, Island, Tyskland, Frankrig og Spanien, samt førsteopført Jehan Alains vokalmusik i Danmark.

Endvidere har Asger indspillet en håndfuld CD'er og har fået en mængde kendte danske komponister til at skrive værker til sig, såsom: Peter Møller, Bo Grønbech, Leif Thybo, Tage Nielsen, Erik Haumann, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, "Fuzzy", Ib Nørholm, Ole Schmidt, Anders Nordentoft, Carl Åge Rasmussen m.fl.

 

i: Kirken