Kærlighedens rødhals

Af Erik Kelstrup

Hvor herligt er det ikke om vinteren at stå bag køkkenvinduet og se fuglene vimse rundt ved foderbrættet? Hvor herligt med den lille gule musvit, dompappens røde bug og kvækerfinkens orange vingeglød.

Hvor herligt er det ikke også i kirken? I et af de gamle nadverritualer synger vi, at himlen og jorden er fuld af Guds herlighed. Og lytter vi til evangelisten Johannes lyder det igen og igen, at det er herligt, det med Jesus. Hvor herligt!

Ude i vinterkulden

OLYMPUS DIGITAL CAMERADer er bare det, at når der tales om herlighed hos Johannes, så dukker der en dyb alvor op. Man får ikke lov at blive i varmen bag vinduet. Nej, Johannes sender os ud til fuglene ved foderbrættet. Ud i virkelighedens verden. Ud, hvor vinteren har fat. Ud i kulden, hvor det for fuglene mere end farverige fjerdragter handler om at holde sulten på Læs resten

Fristelser

Af Ane Helgestad Bjerregaard

ForsideKbladDenne udgave af kirkebladet lægger sig tæt op ad det foregående blad: Fri os fra det onde. Kigger man på temaerne i en forlængelse af hinanden, er begge dele hentet fra Fader vor: ”… og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”. Det er en remse, som kommer helt af sig selv, nærmest uden at vi tænker over det. Men dykker vi lidt dybere ned i betydningen og fortolkningen af bønnen, er der en spænding, som går tilbage til Adam og Eva, og som ofte bruges i både film, musikvideoer og bøger. Kampen mellem det gode, som vi burde gøre og det onde, vi ikke vil, men som vi alligevel gør.

I skrivende stund Læs resten

Fri os fra det onde

Af Erik Kelstrup

”Gud hjælpe os!” – sådan sluttede forbundskansler Helmut Schmidt en tale til den tyske rigsdag i 1977. Det var midt i det såkaldte ”tyske efterår”, hvor landet blev rystet af venstreekstremistiske terroraktioner.Forslag til forsidebillede

Gud hjælpe os! Det kan synes lidt højstemt at sige sådan i en situation, som kræver kølig omtanke og handling. Men i virkeligheden er det ret så nøgtern tale. Der ligger både styrke og realisme i de ord.

Paris-København-Bruxelles

Jeg sidder og skriver denne tekst en dejlig forårsdag i april. Sådan en dag med solskin, blomster og fuglesang, hvor det næsten synes uvirkeligt, at for bare få uger siden blev Bruxelles ramt af et voldsomt terrorangreb. Endnu en meningsløs terroraktion Læs resten

En ny skabning

Af Erik Kelstrup

”I will sing, sing a new song – jeg vil synge, synge en ny sang”.

Sådan lyder omkvædet i bandet U2’s sang ”40”. Teksten i den sang er hentet direkte fra Det Gamle Testamente, mere præcist fra Salmernes Bog. Tankevækkende, at U2 sådan har blæst en bibeltekst ud over verdens rockscener igennem utallige år.

Det er ikke så overraskende salme 40, som U2 citerer, og heri lyder det netop: ”Herren lagde mig en ny sang i munden” (Sl 40,4)

Er Gud med på noderne?

En ny sang fra Gud. Men hvor nyt er det, vor Herre giver os, egentlig? Læs resten

Da himlen kyssede jorden

Af Erik Kelstrup

Hvordan skal man hilse?

Skal man skrive ”hej” eller ”kære”, når man sender en mail? Og hvordan slutter man en sms? Er det for overstrømmende at skrive ”kærlig hilsen” eller for koldt bare at skrive ”vh”? 

Vi er mange, som har fået den slags kvababbelser. Der er jo opstået flere nye kommunikationsformer og vores sproglige omgang med hinanden ændrer sig, så man kan godt blive lidt usikker på, hvordan man bør hilse. 

Læs resten

Kærlighedens kirketårne

Af Erik Kelstrup

Magtens tårne

I trilogien ”Ringenes Herre” af J. R. R. Tolkien hedder anden del: ”De to tårne”. Heri møder man nemlig de to onde fyrster Sauron og Saruman, som har hver sit tårn som symbolet på deres magt. Med tårnene som udgangspunkt vil de underlægge sig hele verden.

Der er da også noget særligt ved et tårn. Det rager op over alting. Man kan se det på lang afstand, og fra toppen af et tårn har man overblik. Man kan føle sig lidt hævet over verden.

I Bibelen findes der som bekendt en beretning om bygningen af et tårn, som skulle nå helt ”op til himlen” (1 Mos 11,4).
Læs resten

Kanoner fra Ormslev kirkes tårn

Af Erik Kelstrup

Tiden op til reformationen i Danmark var en urolig tid. I slutningen af 1520’erne frygtede kong Frederik den 1. med rette for sin konkurrent til tronen, den landflygtige Christian den 2. Der var brug for oprustning, og da riget fattedes penge, måtte man gribe til genbrug.

Frederik d. 1. udskrev derfor i 1528 en klokkeskat: alle kirker med mere end én klokke skulle aflevere disse til kongen. I alt samlede man 375 tons klokkemalm sammen og smeltede det om til kanoner.
Læs resten

Fluefiskeri og spor af tuberkulosetrusler i Ormslevs altersølv

Af Erik Kelstrup

Om sommeren ligger der en underlig lille hullet ske på alteret i Ormslev Kirke. Mon ikke en og anden altergæst har undret sig over, hvad den skal bruges til? Det er såmænd til fluefiskeri! Ikke sådan fra å-bredden med stang og line. Nej, til at fange vildfarne, vinglade fluer. For i Folkekirkens ritual-bog står der kun angivet, hvornår man skal rejse sig og sidde ned under en gudstjeneste. Der står ingenting om, hvornår man må flyve, og da slet ikke hvorhen. Skulle en flue derfor være så uheldig at lande i vinen, må den siges at være undskyldt. Ikke desto mindre vil den øjeblikkeligt blive fjernet af præsten. 

Læs resten

Sognets bøger og livets bog

Af Erik Kelstrup

”Hvad er det for en svøbe, der har pisket menneskene ud af den øvrige søskendekreds af jordens krybende og gående og hoppende og klatrende og flyvende skabninger, ud hvor de kan betragte deres verden og deres liv oppefra og udefra, med kolde fremmede øjne, og finde ud af, at det hele er småt og ikke noget værd?”

Læs resten