Koret

ORMSLEV-STAVTRUP KORET

Onsdage kl. 19.15 – 21.00 i Stavtrup Sognegård, Råhøjvej 5, Stavtrup

Klik her for at se korets specifikke øvetidspunkter

AKTUELT.…. Vi søger FLERE HERRESTEMMER til STRAKS-OPTAGELSE i koret

Kvinder er også meget velkomne til at søge ind i koret. Dog på grund af balancen mellem stemmerne er vi nødt til arbejde med venteliste for nye kvindelige sangere til koret.

KORET
Koret består af 29 sangere af begge køn.

De 29 sangere er fordelt således på korets stemmegrupper (antal per 6. oktober 2017)

  • Kvindestemmer: 12 sopraner, 11 alter, 1 kontraalt
  • Herrestemmer: 2 tenorer og 3 basser

Aldergruppe: Hovedparten 30-55 år. Fra 55 år og opefter.

HISTORIE
Ormslev-Stavtrup Koret blev etableret den 18. januar 2017.

Allerede i korets første sæson januar 2017 – juni 2017 sang koret 6 gange for offentligheden med stor succes. Dette både som a capella kor og ledsaget af orgel / klaver samt med fløjte- og violinsolister ved særlige gudstjenester og højtider i kirken, samt ved en flot sommerkoncert af fin musikalsk kvalitet i juni 2017.

REPERTOIRE
Nye og kendte sange samt korsatser i skøn blanding. Dette i både let klassisk og moderne rytmisk stil.

Ved alle koraftner synger vi også fra højskolesangbogen.
Dette tilpasset årstiderne, højtiderne samt korets ønsker og forslag.

KULTUR og OMGANGSTONE
Korets fællesskab er forankret i stor sangglæde, stabil deltagelse og fælles engagement i koncentreret øvning for at få vores fælles korsang til at lyde godt, både til glæde for os selv og dem vi glæder med vores sang.
Vi har det altid sjovt og hyggeligt sammen i en positiv, uhøjtidelig og afstressende atmosfære.

En onsdags-sangaften omfatter

  • 19:15 – 20:00, Opvarmning og Øvning, del 1
  • 20:00 – 20:15, Kaffe/te – pause og hyggesnak
  • 20:15 – 21:00, Øvning, del 2 og Tak for i aften

FORUDSÆTNINGER
Nodekendskab er ikke et krav, men naturligvis altid en fordel. At lære nye sange og melodier i hver af stemmegrupperne sørger korlederen for er sjovt og lærerigt uanset om man kan læse noder eller ikke.

Eneste krav er, at man formår at lytte sig ind i og synge med indenfor korets toner, sang og klang, hvilket de allerfleste kan. Dette afklares let via en kort, hyggelig ”filter-sang” øvelse med korets dirigent.

DERFOR SYNGER VI I KORET

  • Sang er stærkt afstressende
  • Familieaktivitets mulighed uden pres
  • Styrker selvværd og selvtillid
  • Oplever musikkens kollektive kraft
  • Lytter til hinanden
  • Styrker koncentrationsevnen
  • Øger indlæringen
  • Kan være med til at rykke grænser
  • Udvider komfort-zonen
  • Sang skaber glæde

SPÆNDENDE KOR-PROJEKTER i ”STØBESKEEN”
Koret medvirker i kirken ved udvalgte gudstjenester og særlige lejligheder i lokalområdet.
Eksempler herpå er

  • festlig høstgudstjeneste med frokost
  • juleunderholdning 1. søndag i advent
  • synge julen ind på Lokalcenter Søholm
  • synge forårsrepertoire på Hospice Søholm
  • synge sammen med professionelle kor og instrumentalister ved koncerter i kirken
  • korets sommerkoncert
  • osv

KONTAKT
Korleder og Organist Karen Bidstrup
Mobil: 9386 0729
E-mail: kbidstrup@gmail.com

VELKOMMEN
Du er altid velkommen til at komme og synge med et par gange for at opleve sangens afstressende virkning og vores dejlige sangfællesskab m.m..
KOM gerne og PRØV glæden ved at SYNGE sammen med os :-)
Dog bemærk som beskrevet under AKTUELT (se øverst på siden):
* Herrestemmer kan forvente straks-optagelse i koret
* Kvindestemmer, vi arbejder med en venteliste

Billeder fra efterårssæson 2017 : august – december 2017

Koraften onsdag, den 4. oktober 2017
 

Høstkoret søndag, den 24. september 2017

 

FØRSTE SÆSON, Billeder fra forårssæson 2017 : januar – juni 2017

Korets etablering. Første koraften onsdag, den 18. januar 2017FB2017-01B Sognegårdsvindue     

Motet i kirken søndag, den 29. januar 2017     

Luthergudstjeneste koret søndag, den 15. marts 2017,
og “reklame-billede” for sommerkoncerten med violinist Karsten Bidstrup

Pinsekoret  søndag, 4. juni 2017

Pinsekoret søndag, den 4. juni 2017 og fløjtenist Trine Geltzer Dinesen  

Korets Sommerkoncert  lørdag, den 17. juni 2017
med violinsolist Karsten Bidstrup